Vi har haft 1.500 unge i forløb og har aldrig mødt en ung, som ikke har særlige evner, styrker og talenter. Vi er derfor meget glade for samarbejdet med Norddjurs Kommune og for at kunne hjælpe de unge her. Vi ser frem til at komme i dialog med det lokale erhvervsliv, som vi håber, vil stille medarbejdere til rådighed som talentspejdere for de unge.Samarbejdet med Landsforeningen glæder også Skole- og Dagtilbudschefen Thomas Olesen, som om baggrunden for at indgå i samarbejdet udtaler:
Samarbejdet med Talentspejderne giver os en ny måde at arbejde med trivsel og motivation i skolen. Når vi matcher frivillige mentorer og de unge, skaber vi en bro mellem undervisning og virkelighed. Det giver de unge troen på sig selv og en oplevelse af, at deres evner og interesser har værdi – både i og uden for klasselokalet.Talentspejderne har allerede indgået et samarbejde med Business Djursland, som ønsker at støtte op om det gode initiativ. Hvis man som virksomhed er interesseret i at vide mere om Talentspejderne og har lyst til at stille en medarbejder til rådighed som talentspejder, så kan man kontakte Tom Th. Pedersen på telefon 25 77 86 46 eller via mail tom@talentspejderne.org.
