På Århusvej kommer bilerne susende tæt forbi med 80 km/t, og det kan afskrække cyklister for at vælge landevejen. Forhåbentlig kan de nye cykelstier gøre det mere trygt for pendlere og de store skoleelever at tage turen ind til Grenaa, siger projektleder Mette Aaris-Nielsen fra Vejdirektoratet.Der bliver etableret cykelsti i begge sider af vejen med en længde på ca. 2,6 kilometer. Når projektet er udført, vil der være cykelforbindelse hele vejen fra Trustrup til Grenaa – en strækning på otte kilometer. Vejarbejdet påvirker trafikken Vejdirektoratets entreprenør er så småt gået i gang med at gøre plads til de nye cykelstier. Inden for de næste par uger vil vejarbejdet begynde at påvirke trafikanter i området. I perioder vil der kun være ét spor farbart på strækningen, og derfor bliver der opsat trafiklys, som styrer trafikken forbi vejarbejdet. Hastigheden på strækningen bliver sat ned fra 80 km/t til 50 km/t, mens vejarbejdet står på. Trafikanterne må derfor forvente lidt ekstra rejsetid i perioden. Vejdirektoratet forventer, at de nye cykelstier står klar til brug i slutningen af 2024.
Sikker cykelrute syd for Grenaa
Vejdirektoratet skruer op for cyklisternes sikkerhed på Århusvej med nye cykelstier mellem Trustrup og Homå. Arbejdet er netop skudt i gang.
Vejdirektoratet begynder nu at etablere cykelstier langs Århusvej mellem Trustrup og Homå i Norddjurs Kommune.
Cykelstierne skal forbedre forholdene for cyklister og gøre det mere trygt at cykle på landevejen mellem Trustrup og Homå.
