06. maj 2025

|

Pressemeddelelse

Unge i Norddjurs får grønt lys: Norddjurs Kommune finansierer 23 klimaprojekter

Norddjurs Kommune har offentliggjort listen af de unge, der i år modtager tilskud fra puljen, Youth Climate Action Fund, til deres klimaprojekter.

Unge i Norddjurs får grønt lys: Norddjurs Kommune finansierer 23 klimaprojekter
Af: Norddjurs Kommune | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
I år uddeler Norddjurs Kommune hele 647.000 kr. til 23 projekter, der på tværs af kommunen skal gøre en forskel for klimaet. Norddjurs Kommunes Youth Climate Action Fund-pulje har til formål at fremme lokale klimaprojekter, der kan skabe en positiv forskel i samfundet. Norddjurs Kommune oplyser, at interessen for puljen har været stor. Kommunen har modtaget 30 ansøgninger, og der er i alt blevet søgt for 823.454 kr.
Bred vifte af indsatser
På listen af projekter, der i år modtager tilskud fra Youth Climate Action Fund-puljen, finder man en bred vifte af indsatser, der fokuserer på alt fra bæredygtig energi til genbrug og klimauddannelse. Puljen og de unges indsats betyder, at der i løbet af 2025 blandt andet vil blive bygget biodiversitetshaver, festivaler vil minimere deres klimaaftryk, unge vil lære at lave klimavenlig mad og meget mere. Borgmester, Kasper Bjerregaard, udtaler:
Jeg er utrolig glad for at se den store interesse for klimapuljen blandt unge og uddannelsesinstitutionerne. Det er inspirerende at se hvor mange gode projekter, vi har fået mulighed for at støtte. Jeg er begejstret over at se de unges engagement i klimaet.
En af de unge tilskudsmodtagere, Mathias Bakmand fra Foreningen Aktørerne, deler sin begejstring:
Det er virkelig spændende at få lov til at arbejde med klimaudfordringerne. Jeg føler, at vi gør en reel forskel, og det er en fantastisk mulighed for os unge at vise, hvad vi kan.
Internationalt samarbejde
Norddjurs Kommune har mulighed for at uddele midler til klimaprojekter, fordi kommunen både i 2024 og i 2025 har modtaget en bevilling fra Bloomberg Philanthropies’ klimaprogram for unge. Norddjurs Kommune deltager i det internationale program sammen med fem andre danske kommuner og øvrige deltagere fra mere end 90 byer verden over. Bloomberg Philanthropies Youth Climate Action Fund er en global fond, der støtter og finansierer unges initiativer til at bekæmpe klimaændringerne. Fonden giver unge mulighed for at udvikle og implementere bæredygtige projekter, der bidrager til en grønnere fremtid.
Listen af klimaprojekter
Genbrug og innovation med laserskærer - Elevrådet ved SOSU-skolen Grønne Helte–affaldssortering – SOSU-skolen Studietur til klimafolkemødet og kampagne for mere klimavenlige vaner – FGU Lær at lave bæredygtig og klimavenlig mad – Foreningen Aktørerne Affaldssortering og madspildsreduktion – Foreningen Aktørerne Kreativ bæredygtig kreadag i Arresten – Foreningen Aktørerne Fremtiden med Tang – Efterskolen Helle Grøn mad i ungdomscafeen – Ungdomscafeen Café Grenaa Upcycling af møbler - Ungdomscafeen Café Grenaa Klimagruppe i ungdomscafeen – Ungdomsklubben i Café Grenaa Anlægning af biodervisitetszoner – HTX, VID Gymnasier Effektiv affaldssortering – VID Medie Sæt ord på klimadebatten – 10. Klasse design/musik og Norddjurs Biblioteker Etablering af verdensmålsråd på Viden Djurs – EUX Business Nyttehave på Skovskolen – Skovskolen Drivhus - Miljørådet, Grenaa Gymnasium Repair workshops - Miljørådet, Grenaa Gymnasium Kattegatcentret climate event – European Youth Grenaa Kompost og kvashegn – STU Norddjurs Et fælles Nord - Svartlögas fremtid Holdbar historie – FGU og Friskolen i Gjerrild Snorkling og ålegræs - Unge i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret Tasker af genbrugsmaterialer og grønnere mad over bål - Unge i samarbejde med Kyst- og Fjordcentret
Event Information