03. september 2025

|

Pressemeddelelse

Kom til åbent hus og se nyrenoverede almene boliger

Onsdag den 3. september kl. 14-17 inviterer Grenaa Andelsboligforening til åbent hus i de nyrenoverede almene boliger på Fuglevænget 16-62. Arrangementet er åbent for alle interesserede og pressen.

Kom til åbent hus og se nyrenoverede almene boliger
Af: Grenaa Andelsboligforening | Foto: Mikel Weje

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Oprindeligt er boligerne fra 1960’erne, så renoveringsprojektet er et stort kvalitetsløft af afdelingen. De renoverede boliger er både en fremtidssikring for boligforeningen og for nuværende og kommende beboere, siger afdelingsformand i Afdeling 21, Gydda Thyme.
I alt bliver 144 boliger renoveret på Fuglevænget 16-62, og nu står de første 36 færdigrenoverede boliger klar. Resten af boligerne bliver renoveret løbende og er helt færdige i foråret 2027. Dagen byder på taler fra borgmester i Norddjurs Kommune Kasper Juncher Bjerregaard, samarbejdspartnere samt repræsentanter fra Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for Grenaa Andelsboligforening. På dagen vil det være muligt at se nogle af de nyrenoverede boliger, tale med en boligrådgiver og skrive sig på ventelisten.
44 nye tilgængelighedsboliger
Som en del af renoveringen kommer der 44 nye tilgængelighedsboliger i stueplan. Disse boliger har nye, store badeværelser, terrasse med direkte adgang fra stuen, og der er lagt vægt på en ruminddeling, der sikrer øget tilgængelighed. Derudover er der kommet nye altaner og terrasser til de resterende boliger, forbedringer af facade og udearealer og nye tekniske installationer. ArcHus Arkitektfirma ApS er totalrådgiver på renoveringsprojektet. Tid: Onsdag den 3. september kl. 14-17 Sted: Fuglevænget 58, 8500 Grenaa Tilmelding: ikke nødvendig
Event Information