04. september 2024

|

Pressemeddelelse

Politiet efterlyser gerningsmand til økonomisk kriminalitet begået i Grenaa

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få identificeret mand, der er mistænkt for at stå bag sag om økonomisk kriminalitet begået den 10. april 2024 i Grenaa.

Politiet efterlyser gerningsmand til økonomisk kriminalitet begået i Grenaa
Af: Østjyllands Politi | Foto: Rigspolitiet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Sagen handler om en mand, der er mistænkt for at have været medvirkende til en sag om økonomisk kriminalitet i form af databedrageri begået mod en 76-årig mand fra Grenaa. Udgav sig for at være fra banken Den 76-årige blev om eftermiddagen den 11. april ringet op af en ukendt person, som udgav sig for at være fra banken og fortalte den 76-årige, at han havde været udsat for svindel. Vedkommende i telefonen fortalte i samme forbindelse den 76-årige mand, at en kollega fra banken ville blive sendt til hans bopæl for at afhente hans dankort med dertilhørende pinkode for at hjælpe med at få standset svindlen. Undervejs i telefonsamtalen mødte et falsk bankbud op på mandens adresse og fik udleveret både kort og kode samt instrueret ham i, at han ikke skulle anmelde sagen til politiet, da de allerede var på sagen. En oplysning, der viste at være en løgn og en del af svindelnummeret. Kort tid efter blev der hævet penge fra den 76-åriges bankkonto også foretaget køb med hans dankort i Grenaa, men efterfølgende også flere steder på den københavnske vestegn. Ved du, hvem manden er? Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få identificeret den pågældende mand på billedet, som er mistænkt i sagen. Ved du, hvem manden på billedet herunder er? Ring til politiet på telefonnummer 114, hvis du har oplysninger om hans identitet.  
Event Information